Første dag....og anden
Så er jeg igang :-) Jeg havde min første dag på Miljømærkesekretariatet i går. Jeg var meget spændt inden jeg skulle afsted, men alt gik heldigvis godt. Alle mine kollegaer er alle meget søde, jeg har haft møde med 3 af dem indtil videre.
Det er lidt syret at have kollegaer - og ikke mindst at jeg har et kontor! Hende der viste mig rundt viste mig et par hylder på kontoret og sagde at her kunne jeg placere mine ting....hvad for nogle ting tænkte jeg så...er altså ikke vant til at have et kontor:-) Mit kontor deler jeg med en meget sød ung dame der hedder Heidi, det er jeg meget glad for. Kontorerne ligger på en lang gang og ligner hinanden til forveksling, så tror kun det er et spørgsmål om tid før jeg går lige direkte ind på det forkerte (som det før er sket på uni). På kontoret har jeg mit skrivebord, en stol, en reol og en computer - meget gængs.
Den første dag startede vi med morgenmad hvor vi skulle præsentere os for hinanden - jeg var lidt nervøs inden - vidste at alles øjne ville være rettet mod mig, men det gik fint - jeg fik dem endog til at trække på smilebåndet:-) Og apropro det med alles øjne: Den første dag havde jeg en underlig fornemmelse af at alle når de blev præsenteret for mig sagde "nå ja det er dig der er praktikanten". Og det var ganske rigtigt fornemmet, der var nemlig blevet lagt en meddelelse ud på Dansk Standards intranet (hvor mit navn iøvrigt var stavet forkert) så jeg var dagens nyhed;-) Så snart jeg fik mulighed for det smuttede jeg også ind og læste hvad de skrev om mig - kun gode ting:-)
Ellers har jeg brugt min tid på introduktion, møder og at sætte mig ind i tingene. Jeg er også startet på mit projekt, det er rart at føle at man er i gang, ellers kunne jeg nok godt blive stresset. Jeg må nok indrømme at jeg i går og i dag har været rimelig træt. Der har været meget nyt, jeg har været meget "på" og så skal jeg jo vænnes til at komme tidligt op igen:-/ Det er så slemt at Rasmus i går sagde til mig at det ikke var for at fornærme mig, men at jeg så lidt brugt ud:-) I dag er han til noget koncert, så jeg vil gå tidligt i seng.
Puha - det var en hel masse, som kan opsummeres til at jeg har det rigtig godt og er glad for at være kommet godt i gang. Nu holder jeg for i dag, for der skal jo også være noget at fortælle i morgen.
Kan I alle have det rigtig godt
Knus Sanne

0 Comments:
Post a Comment
<< Home