Eventyret om den lille pige og den Københavnske natur...
...Der var engang en lille pige der gik tur med sin kæreste i den store skov i den store by. De gik fredeligt i skoven da de pludselig hørte noget rasle på den anden side af et stort væltet træ. Da de hoppede op på den væltede stamme så de den...en kæmpe kronhjort med et ordentligt gevir. De var både fascinerede og lidt bange for det store dyr, som stod foran sin flok af hunner og kalve og tilsyneladende stirrede lige på dem. Det flotte dyr rejste hovedet mod himlen og slap et brøl ud - et imponerende syn. Da kronhjorten begyndte at bevæge sig over mod den lille pige og hendes kæreste besluttede de at det nok var bedre at trække sig tilbage, da der ikke var nogen af dem der var specielt hurtige eller gode til at klatre i træer. Så de lod hjortene være alene og gik hjem, mens den lille pige gentagne gange slog sig selv oveni hovedet for at hun ikke havde haft sit kamera med!!! De levede trods dette lykkeligt til deres dages ende...
Se det var et rigtig eventyr - godnat og sov godt

0 Comments:
Post a Comment
<< Home