Praktik i København

Husk at læse fra neden!! Links: www.ecolabel.dk

Wednesday, November 15, 2006

Helt rynket ;o)

Ja det er jeg, for Rasmus og jeg har været i svømmehal i dag. Der ligger en svømmehal i nærheden af der, hvor vi bor som hedder Kildeskovshallen, og der gik dagens udflugt til. Det var rigtig fint, vi svømmede frem og tilbage i 20 minutter og så gik vi i bad og sauna inden vi måtte ud i regnen og hjem igen. Det er utroligt at man kan blive rynket efter kun 20 minutter i vandet - kan huske når vi var med Farmor i svømmebad som det hed, der kunne vi være i flere timer og jeg husker det ikke som om vi var flere gange så rynkede. Måske bliver man mere rynket af vand når man bliver ældre.....det ville måske forklare en hel del? Pjat:o)

På arbejde går det godt, jeg kan godt mærke at jeg bliver en anelse stresset over at det hele snart kulminerer i at jeg skal aflevere data, notater og oplæg om projektet og samtidig skal til konference i næste weekend (25-26 november). Jeg har været ved at lave visitkort, for til sådan en konference er der sat tid af til at "networke" - det skader jo ikke at udbrede kendskabet til sit navn og sin mail hvis et spændende job eller lignende kunne blive aktuelt. Jeg havde dog ikke fået dem lavet uden Rasmus' hjælp - igen har han en meget bedre tålmodighed med computere end jeg. Problemet er så at jeg faktisk ikke har printet dem endnu, det skal jeg i morgen, hvor Rasmus ikke er hjemme - så må vi se om jeg kan finde ud af det:o)

Nu vil jeg ikke skrive mere i dag - er ved at bage æblekage og kan dufte at den er ved at være færdig!! Lige til sidst et billede af Rasmus og jeg:

1 Comments:

Blogger Brit & Thomas said...

I ser søde ud!!
Knus
Brit

1:32 PM  

Post a Comment

<< Home