Praktik i København

Husk at læse fra neden!! Links: www.ecolabel.dk

Monday, October 09, 2006

There and Back Again...

Så er jeg vel hjemme i Charlottenlund efter en weekend hjemme i Aalborg. Jeg tog af sted fredag over middag og var hjemme ved Mor til spisetid. Vi hyggede og så Vild med Dans. Lørdag var jeg inde i byen og gå lidt rundt. Jeg var inde og hilse på Mette jeg var i London med, hun arbejder hos Lene Højlund. Mette kommer til København i november, så der håber jeg vi ses. Jeg spiste frokost med Tina som jeg læser sammen med på Café Luna, det var rigtig hyggeligt, det er lang tid siden jeg har været sammen med hende. Tina er i praktik hos Rambøll i Aalborg, så vi kunne udveksle om praktik, projekt, vejledere og den store virkelige verden.

Jeg var også en tur i Langelandsgade – jeg skulle jo lige aflevere lidt sommertøj og hente støvler og strikketrøjer – det blev nu mest til at hente frem for at aflevere, så Far glæder sig allerede til at komme herover og hente alt mit tøj og mine krydderurter igen:-) Lørdag aften hyggede jeg mig alene mens Mor var i Skive hos Moster, jeg havde også et større arbejde i at se igennem alle de bøger jeg havde overtalt Mor til at hente på Aalborg Universitetsbibliotek. Jeg ville gerne have en del bøger på biblioteket, men det har lukket om lørdagen, så jeg sendte mit lånerkort og en brugsanvisning til Mor der var så vildt sød at hente bøgerne. Det gik nu ikke helt glat, først vendte hun kortet forkert, maskinen ville ikke registrere bøgerne og kvitteringen sad fast inde i maskinen – det var vist lidt en prøvelse:-)

Søndag kom Far og Zakko til frokost inden jeg skulle med toget 17.25. Det var hyggeligt, med noget god mad og noget god snak. Vi kom af sted til toget i god tid, indtil jeg ville tjekke om min pung var der…det var den selvfølgelig ikke – al det tid jeg havde til at pakke og så glemmer jeg noget så vigtigt! Vi måtte vende om for jeg kan jo ikke undvære min pung, så vi ræsede af sted, hentede pungen, jeg løb med kuffert, min pose med støvler og min taske med bøger ned i tunnelen og var halvvejs op ad trappen til perronen da toget kørte – PIS! En ældre mand der var på vej ned af trappen bemærkede at det var ”surt show”, hvilket jeg jo kun kunne give ham ret i. Mor og jeg satte os i venterummet og drak en kop te, som vi nød MEGET siden den kostede 12 kroner – for varmt vand i et papkrus med et tebrev til. Det holdt os i hvert fald underholdt indtil mit tog kom og jeg tog af sted igen.

Efter en lang tur er jeg nu tilbage i Charlottenlund sammen med Rasmus – dejligt:-)

1 Comments:

Anonymous Anonymous said...

Hej Sanne

Vi fandt ud af at du også havde tid til at tænke på os under dit hurtige besøg i Aalborg

Jeg har fået slettet alle nr. på min mobil ellers ville jeg have sendt en sms og takket.

Vi skal nok for brug for tingene inden for kort tid, + en helt masse andet, Tanja er ved at lave en liste. Hold da op så mange ting en baby åbenbart har brug for i starten selv om de ikke er ret store.

men tak igen
Hilsen Jes, Tanja og TJ (Tanja junior)

8:55 AM  

Post a Comment

<< Home