Praktik i København

Husk at læse fra neden!! Links: www.ecolabel.dk

Wednesday, October 04, 2006

Kontrolbesøg

I dag har været en ret interessant dag. En del af Miljømærkesekreatriatets arbejde er at kontrollere om virksomheder med licens rent faktisk lever op til de kriterier de skal for at have Svanen eller Blomsten. Det vil heller ikke give mening hvis virksomhederne bare kunne sige "jo det gør vi, det lover vi" ikke for at mistænkeliggøre dem allesammen, men mærket skal jo have en vis troværdighed -også for at de skal have noget ud af det. I dag har jeg så fået lov til at være en flue på væggen under et kontrolbesøg hos Hotel Hilton i lufthavnen, sammen med Heidi som jeg deler kontor med.

Det første jeg må sige er: VIRKELIG flot hotel, hold da op. Det er et stykke vej fra Hotel Jørgensen, hvis der er nogen der har været der;-) Rasmus og jeg er begyndt at spille Lotto (ja ved godt at det er næsten klamt par-agtigt, men ellers giver det med at drømme om hvad man skal gøre hvis man vinder bare ikke så meget mening i længden) og jeg har foreslået at hvis vi vinder pakker vi en taske per aldeles omgående og tager derud og overnatter - Rasmus mente ikke der var nogen grund til at pakke noget hvis man lige har vundet 20 millioner....man har vel lov at drømme ;-)

Det næste er så at det var en ret speciel oplevelse, fordi vi jo kommer der for at kontrollere dem...sådan lidt Politi eller Skat agtigt. Heldigvis var Heidi meget god til at gøre det til en positiv oplevelse, uden en eksamensagtig trykket stemning. Så vi startede med at snakke lidt og derefter gik vi en runde på hotellet for at tjekke de ting vi skulle. Jeg må indrømme at jeg synes det må være lidt svært både at skulle være den der styrer hvor vi skal hen, stiller spørgsmål, krydser af på en liste og skriver referat - noget man nok lige skal øve sig på at overskue. Jeg tror nu nok at jeg kunne organisere mig ud af det meste;-)

Åh nej i dag har jeg glemt at starte med begyndelsen - den kommer her så: Jeg skulle cykle til Klampenborg Station og køre med Øresundstog til lufthavnen - ret simpelt ik'? Men nej, for da toget kom var det helt stopfyldt og konduktøren ville ikke lade flere stå på (ikke at der i virkeligheden kunne være flere). Hmm så var jeg jo lige pludselig forsinket og måtte ringe til Heidi som "heldigvis" også var forsinket, hun stod bare på en anden station. Det næste tog skulle komme 20 min efter, og var selvfølgelig forsinket, men jeg kom da med og fandt ud af at Heidi var med det samme tog, så det var jo held i uheld. Jeg tror egentlig at det med at bakse med DSB hver dag er sådan en Københavns-oplevelse som jeg går glip af når jeg bor så tæt på mit arbejde - men det gør ikke noget, nu har jeg prøvet det så er det vist rigeligt. Jeg forstår i hvertfald bedre hvorfor de alle sammen snakker så meget om trafikken til morgenmøderne;-)

Efter kontrolbesøget var klokken blevet mange, så hverken Heidi eller jeg syntes det kunne betale sig at tage tilbage til Miljømærkesekretariatet. Jeg er i gang med at søge litteratur om de mlijømæssige effekter af turisme, og det er faktisk lettere at gøre fra min egen computer. Men når jeg nu sad i toget og havde brugt mit klip i kortet, kunne jeg lige så godt tage til Lyngby og hente mine billetter til Wuppertal. Som tænkt så gjort, så nu er jeg klar til at tage afsted - næsten;-)

0 Comments:

Post a Comment

<< Home