Praktik i København

Husk at læse fra neden!! Links: www.ecolabel.dk

Saturday, November 18, 2006

Weekend for 2. sidste gang i Kbh

Det er så småt ved at gå op for mig at jeg snart skal hjem til Aalborg igen - der er kun 14 dage til i dag. Det er både godt og skidt, men en ting der er helt sikker er at der lige pludselig er en masse ting jeg skal have gjort inden jeg skal hjem - både på arbejde og med Rasmus.

De sidste par dage har jeg knoklet med en analyse som blev færdig torsdag - så det er rigtig lækkert! Nu er jeg så ved at forberede det oplæg jeg skal holde på tirsdag - om mit projekt. Derefter skal jeg have lavet de to notater der er det endelige resultat til Miljømærkesekretariatet, de skal afleveres til Susanne onsdag så hun kan læse dem igennem og komme med forslag. Torsdag tager jeg til Wuppertal hvor jeg er til konference til søndag - det handler om bæredygtigt forbrug og produktion (det forkortes SCORE på engelsk;o)) I den sidste uge skal jeg lave notaterne færdige, samle de data jeg har fået sammen til Miljømærkesekretariatet så de kan bruge det senere, holde et oplæg om konferencen fredag, lave min papir-opgave færdig..... og generelt være helt rundt på gulvet over at skulle afsted igen:o)

Ind imellem skal jeg så til koncert med bandet Oh No Ono fra Aalborg, spise brunch på Charlottenlund Fort, på Louisianna, ride i Dyrehaven og købe julegaver.

Så jeg regner altså med at der bliver noget at "blogge" om det sidste stykke tid - nu må vi så se om jeg får tid;o)

Et lille billede fra Hubertusjagt-dagen hvor der i hvertfald var en bambi der ikke ville lade sig forstyrre af alle de mennesker:

0 Comments:

Post a Comment

<< Home